• Vandgiganter tapper og sælger hvert år flere milliarder liter vand fra den danske undergrund. De betaler ikke en krone for det

    ソース: BDK Finans / 28 8 2024 23:23:31   America/Chicago

    Det koster danske familier tusindvis af kroner om året, når vandhanen åbnes, og tørsten slukkes. Sagen er dog en helt anden for landets største læskedrikproducenter. Giganter som Aqua d'Or, Harboes Bryggeri, Royal Unibrew og Carlsberg kan nemlig kvit og frit tappe flere milliarder liter vand om året fra den danske undergrund. Vand, som de derefter fylder på flasker og sælger som kildevand i supermarkeder og kiosker, eksporterer på verdensmarkedet eller bruger i produktionen af øl og sodavand. Det viser en gennemgang af en række vandindvindingstilladelser, som Berlingske har fået aktindsigt i. For eksempel har Royal Unibrew, der står bag prominente brands som Egekilde og Faxe Kondi, ret til hvert år gratis at tappe 820 millioner liter vand om året fra Faxes undergrund. Harboes Bryggeri på Vestsjælland har tilsvarende ret til at tappe 300 millioner liter om året i en aftale, der udløber i 2053. Aqua d'Or kan til sammenligning hvert år tappe 650 millioner liter vand fra undergrunden under Brande – en forretningsmodel, der i 2023 gav et overskud på 41 millioner kroner, som blev udbetalt i udbytte til selskabets franske ejer. Også Carlsberg gør brug af adgangen til gratis vand. I Jammerbugt Kommune tapper bryggerigiganten 270 millioner liter til produktionen af mineralvanden Kildevæld fra en kilde i Saltum. Alt i alt har de selskaber, som Berlingske har kigget på, hvert år ret til at tappe 2,6 milliarder liter vand fra den danske undergrund – cirka svarende til det samlede vandforbrug fra indbyggerne i en by som Roskilde. Vores vand Det er de respektive kommuner, der udsteder tilladelser til at hente vand op af undergrunden og fylde det på flasker. Det oplyser Miljøstyrelsen. Berlingske har spurgt styrelsen, hvordan ejerskabet af det vand, der indvindes, er defineret. Her oplyser Miljøstyrelsen, at vandet skal betragtes som »et fælles gode«. Ejerskabet er ikke yderligere defineret, ud over at det tilhører alle danskere, og at det ejerskab administreres af kommunerne. Mineralvand var i Danmark afgiftsbelagt frem til 2014, men siden loven blev fjernet, har danske virksomheder, der sælger drikkevarer, kunne tappe danskernes grundvand kvit og frit. Årsagen til det – at vandet kan hives op af undergrunden uden beregning – er netop, fordi vand juridisk er defineret som fælles eje. Det fortæller Karsten Naundrup Olesen, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, hvor han beskæftiger sig med erhvervsret og offentlig regulering. »Det er ikke statens ejendom. Det vil sige, at man må bruge det vand, der er på ens grund, selvom det i princippet ligger i undergrunden. Det er grunden til, at de ikke skal betale for det,« siger han og tilføjer: »Det er ikke odiøst i den forstand, at det er sådan, vi har indrettet systemet.« Mens vand er en gratis ressource, betaler virksomheder for såkaldte koncessioner for at få lov til at indvinde olie og gas. Også ved indvinding af eksempelvis grus og sand betales et vederlag til staten. »Olie og vand kan du sammenligne i den forstand, at det ligger et sted, hvor det ikke er umiddelbart tilgængeligt. Der har man i lovgivningen valgt at sige, at olie skal der betales for, men vand har man ikke lavet sådan en regel for,« siger Karsten Naundrup Olesen. Dyrere for danske familier Over for Berlingske understreger de omtalte læskedrikproducenter, at de overholder lovgivningen på området og har tilladelse til indvinding. Aqua d'Or ønsker ikke at medvirke i denne artikel, og Royal Unibrew er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. Carlsberg vil dog gerne stå på mål for virksomhedens adgang til kildevand i Nordjylland. »Det følger af dansk lovgivning, at virksomheder ikke betaler for vand, der tappes fra private brønde, da virksomheden selv afholder udgifterne til anlæg, vedligeholdelse og kvalitetskontrol,« skriver Carlsberg. Der er cirka 70.000 private vandboringer i Danmark. Størstedelen forsyner enkelte husstande, mens andre tilhører virksomheder som eksempelvis Aqua d'Or og Carlsberg. De fleste danskere køber dog deres vand fra et af Danmarks cirka 3.000 vandværker. En gennemsnitlig husstand betaler cirka 6.000 kroner om året for at have vand i hanerne. Den gennemsnitlige pris for 1.000 liter lå forrige år på 74,5 kroner alt inklusive. Det viser en rapport fra DANVA, der er interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaberne. Knap 25 kroner betales for selve drikkevandet fra vandværkerne, mens de resterende knap 50 kroner går til det firma, der håndterer husstandens spildevand. Carlsberg oplyser, at virksomheden ikke bruger en privat boring på sit bryggeri i Fredericia, men får leveret vand fra et vandværk til produktionen. Dette betaler Carlsberg for. Berlingske har derfor spurgt læskedrikproducenterne, hvad det betyder økonomisk at have adgang til gratis vand. Carlsberg forklarer, at den gratis adgang til vand i Nordjylland ikke har økonomisk betydning for virksomheden. »Såfremt Carlsberg skulle betale for det vand, der tappes i Saltum til samme pris, som der afregnes med vandværket i Fredericia, ville udgiften til Kildevæld beløbe sig til under 100.000 kroner om året,« vurderer virksomheden. Det er uklart, hvor meget Carlsberg præcist tapper i Saltum, men i hvert fald har virksomheden ret til at tappe 270 millioner liter om året. Harboe Bryggeri afviser i et skriftligt svar præmissen om, at de har adgang til gratis vand gennem deres boring i Slagelse, som de har en vandindvindingstilladelse til at pumpe vand fra. »På disse boringer afholder vi selv de omkostninger, som et forsyningsselskab normalt har. Det vil sige omkostninger til etablering af boring, vedligehold af boring, transport af vandet og generel kvalitetssikring af vandet samt myndighedsauditering heraf,« skriver presseafdelingen. Venstrefløjen er skeptisk Politisk leder for Enhedslisten Pelle Dragsted er overrasket over, at kommercielle aktører har direkte og fri adgang til grundvandet uden at skulle betale. »Der er en diskrepans i, at vi som almindelige borgere og familier betaler en relativt høj pris for at få adgang til den helt nødvendige ressource vand, mens andre har mulighed for at tappe det gratis,« siger han og tilføjer, at han vil tage sagen op for ministeren på området, miljøminister Magnus Heunicke (S). Vand er ikke nogen knap ressource, så hvorfor er det her et problem? »Vand kan blive en knap ressource, og for det andet er det uanset hvad en fælles ressource og ikke en privat ressource,« siger Pelle Dragsted og tilføjer: »Vand er noget, vi deles om, så derfor synes jeg umiddelbart, det lyder mærkeligt, at man kan tilgå det kommercielt uden at betale noget tilbage til fællesskabet.« Det kan lyde lidt, som om du bare vil have en afgift for afgiftens skyld? »Nej. Når vi har nogle fælles ressourcer, som ikke er private, og som kan blive knappe, så synes jeg, at det er helt rimeligt, at hvis man trækker på de fælles ressourcer, så skal man betale noget tilbage.« Også SF mener, at det er forkert, at det private erhvervsliv kan tappe mineralvand fra undergrunden uden beregning. »Jeg synes grundlæggende ikke, at det er retfærdigt,« siger miljøordfører Carl Valentin, der lægger op til, at vandet for fremtiden skal afgiftsbelægges. Man køber vel også den service, at man kan få en flaske vand, når man er ude af huset? »Man kan godt sige, at det er en måde at gøre det lettere at drive virksomhed på, men det synes jeg egentlig ikke er vores formål herinde. Vi er ikke sat i verden for at gøre det let for folk at tjene penge på flaskevand.« Karsten Naundrup Olesen vurderer dog, at det kan give nogle udfordringer at pålægge vandet en afgift eller lignende. »Hvis vi gør som med olie og siger, at der skal betales, hvis man indvinder det, kan det medføre nogle uheldige konsekvenser,« siger han og peger på, at der særligt er én ting, politikerne skal holde sig for øje. Her peger han på, at det kan give nogle vanskelige situationer, hvis flere jordejere eksempelvis deler et vandreservoir, der løber under flere ejendomme. »Hvem skal så have vandet? Hvor meget af vandet er naboens? Jeg kunne godt forestille mig, at hvis man begyndte at lave sådan en regulering, kunne det afføde nogle problemer, som vi ikke har i dag, fordi vi har den anden løsning,« siger han. Berlingske har henvendt sig til miljøminister Magnus Heunicke (S) for at få ministerens svar på, om systemet, som han ser det, er retfærdigt, som det er i dag. »Grundvandet er Danmarks vigtigste råstof, og det skal vi selvfølgelig værne om,« siger han og understreger, at kommunerne altid foretager en konkret vurdering, hver gang de giver tilladelse til at indvinde grundvand. »De steder, hvor der er pres på grundvandet, kan man selvfølgelig ikke få tilladelse til at indvinde.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/vandgiganter-tapper-og-saelger-hvert-aar-flere-milliarder-liter-vand
シェアする